Støvsugere

Stort udvalg af støvsugere i højeste kvalitet til professionelle og private. Vi forhandler topprodukter fra bl.a. Kärcher og Nilfisk, som er verdenskendte ikke alene for deres flotte design, men også for deres ergonomiske og slidstærke modeller. Hos Total Rent.dk finder du også støvsuger tilbehør, som gør dig i stand til at løse selv de mest udfordrende rengøringsopgaver. Find originale støvsugerposer, filtre mv., hvilket sikrer dig det optimale udbytte af din støvsuger.


Støvsugere til professionelle og private

Topmodeller fra Nilfisk og Kärcher

Hos Total Rent.dk er vi specialister i at finde den støvsuger, der bedst matcher dine behov - uanset om du er privatperson eller professionel. Vi forhandler et bredt udvalg af topmodeller fra Nilfisk og Kärcher, som er kendte for deres flotte design, høje kvalitetskrav og fleksibilitet. 

Få overblik over vores støvsugere her i webshoppen eller kig forbi i butikken og afprøv støvsugerne: Vores fagfolk står klar til at rådgive dig og instruere dig i, hvordan du får størst muligt udbytte af din nye støvsuger.


Støvsugere til private og professionelle 

Vores kunder spænder bredt - alt lige fra den studerende, der for første gang er på jagt efter en støvsuger til kollegeværelset, til den professionelle rengøringsassistent, der stiller store krav til ergonomi og slidstyrke.

Hvor kraftig en støvsuger har jeg brug for? Som hovedregel: Jo større areal og jo flere kvadratmeter, den skal rengøre af gangen, jo større maskine.

Skal støvsugeren kun klare et mindre areal, kan en mindre støvsuger sagtens klare det. I private husholdninger udsættes støvsugeren ikke for så meget slid som hos de professionelle brugere, hvor støvsugeren arbejder mange timer dagligt. Dette stiller større og mere komplekse krav.   


Sådan vælger du støvsuger:

For at kunne give dig et hurtigt overblik, har vi inddelt vores støvsugere i to kategorier:

"Private" og "Professionelle".

Skal du finde den model, der passer bedst til dine behov, bør du bl.a. overveje følgende:

1. Motor- og sugeeffekt

Motoreffekten og sugeeffekten måles begge i watt men er udtryk for to forskellige egenskaber: Motoreffekten viser støvsugerens strømforbrug og skal helst være lavt. Sugeeffekten er udtryk for støvsugerens ydeevne og her skal antallet af watt helst være højt, for at støvsugeren suger bedst muligt. En typisk grund til at støvsugeren efterhånden mister sugeevnen er, at man glemmer at skifte filter og pose. Husk derfor at skifte ofte, hvis du vil bevare en effektiv støvsuger.


2. Støjniveau

Støvsugerens støjniveau måles i decibel. Jo højere tallet er, desto mere larmer støvsugeren. Arbejder du som professionel rengøringsassistent i dagtimerne, mens dine kunder er på arbejde, er det afgørende, at støvsugerens decibelniveau er lavt. Støjniveauet for en støvsuger uden pose er generelt højere end støjniveauet for en støvsuger med pose.
 

3. Støvsugerfilter 

Kvaliteten af støv- og mikrofilteret har har stor betydning for støvsugerens effektivitet. Et filter af dårlig kvalitet lukker en masse støvpartikler ud under støvsugningen, og dette er ikke alene uhygiejnisk men kan også få alvorlige konsekvenser for folk med støvallergi. De bedste filtre på markedet er HEPA filtre, som filtrerer luften og sørger for, at støvet bliver inde i støvsugeren.  
 

4. Andre features

Ledningslængden har stor betydning for, hvor langt du kan bevæge sig uden at skulle skifte stikkontakt. Der kan være stor forskel på støvsugerledninger, men vi anbefaler en længde på minimum 7-8 meter for private og en betydeligt længere for professionelle. 
 

Slange- og støvsugerrørslængden er afgørende for dit velbefindende under støvsugningen. Det er vigtigt, at du kan stå oprejst og ikke krummer sammen og får ondt i ryggen. Rørlængden har også betydning for, hvor stort et areal, du kan støvsuge, uden at skulle flytte dig.

Skal du kunne gemme støvsugeren væk på meget lidt plads? Skal du flytte meget rundt på støvsugeren f.eks. op og ned ad trapper? Så er mobilitet og fleksibilitet vigtigt at inddrage i dine overvejelser. Hos Total Rent.dk finder du både stærke kompakte modeller, som kan opbevares bag døre, og ergonomisk korrekte rygstøvsugere, som minimerer belastningen. 

Få hjælp af Total Rent’s erfarne fagmænd til at finde den rigtige støvsuger. Vi tilbyder også masser af ekstra udstyr, som udvider dine muligheder under støvsugningen.