Ny kantbørste med mere vinkel og skrabekant
Smart og handy kantbørste fra Vikan. Detaljebørsten er en yderst effektiv og hårdfør lille børste. Kantbørsten tåler stort set alle former for kemi og bruges specielt bag vandhaner, ved proppen i vasken, fuger, kanter samt andre steder det er svært at komme til.
Vikan Detaljebørste med smalt hoved og skrabekant er udviklet til rengøring af pakninger, gummitætninger, samlinger på maskiner og transportbånd i fødevareproduktionen – smalle områder og mellemrum, hvor et bredere børstehoved ikke kan opnå tilstrækkelig kontakt mellem børstehårene og overfladen.
Det smalle, vinklede børstehoved gør det nemt at komme til på svært tilgængelige steder, mens en skrabekant foran på børstehovedet løsner genstridige rester, inden selve skrubningen begynder. De stive børstehår fjerner derefter de resterende belægninger og giver god kontrol, selv hvor pladsen er trang. Det lange skaft gør samtidig gentagne skrubbebevægelser mere komfortable og kontrollerede.
Vi kalder den industriens svar på tandbørsten!
Kantbørsten er fantastisk effektiv til at fjerne kalk i badeværelser, snavs og kalk i fuger.
Børsten er udformet ergonomisk korrekt og er rar at bruge, håndtaget sikrer man ikke får smerter i hånden selvom man gør meget rent. Desuden sikrer de stive nylonhår at man ikke behøver skrubbe ret meget, før selv det mest genstridige snavs løsner sig.